31 juli 2011

SUIVEZ-NOUS // FØLG OS

Vi vidste det egentlig ikke, for det er ikke os selv der har oprettet siden :-) Men nu kan I også følge os på bloglovin', se siden HER
Håber I alle nyder sommeren! Bisous Jose et Chris

30 juli 2011

LE SAUMON, BROCOLIS ET CHÈVRE CHAUD // LAKS, BROCCOLI OG GEDEOST SALAT



Jeg beklager virkelig at der ikke har været så mange indlæg fra mig, som jeg ellers havdet lovet. Men internettet har virkelig været ustabilt :-(. Men jeg vil straks følge op på det med at starte med at fortælle om en rigtig lækker middag jeg lavede en af de varme sommeraftener i Frankrig.
Laks med hvidløg og basilikum, broccoli med mynte og pinjekerner og en rigtig lækker salat med friske blåbær og en lækker gedeost.

Laksen:
1 stykke laks på 250 g
½ plante basilikum
1-2 fede hvidløg, presset
olie til at smøre laksen med så hvidløget og basilikumen hænger ved. 
drys med maldon salt og friskkværnet peber

Smør laksen med olie, hvidløg, og basilikum. Hæld lidt rosé vin ved og drys salt og peber ud over og pak laksen ind i alu folie og lig den på grillen. Den skal ca. have 20 min. men du skal nok holde lidt øje med den undervejs. Når den er færdig drysser du med ristet mandelflager der gør laksen lækker crispy på toppen.

Broccoli:
Et broccoli hoved
mynte blade
ristet pinjekerner
salt og peber

Skær hovedet ud lidt mindre stykker og fordel dem på et fladt fad. Dryp forsigtet lidt vand ud over broccolien, ikke for meget. Drys salt og peber ud over og sæt fadet i mikro-ovnen på 1-2 minutter. På den måde bevarer broccolien alle sine gode vitaminer og de får en lækker sprød konsistens uden at være helt rå. Drys mynteblade og pinjekerner ud over. 

Salat:
Blandet salat, rucola smager rigtig godt med gedeost så det vil jeg anbefale
smøre gedeost
ristet rugbrød i små firkanter, dog ikke for små
pinjekerner 
blåbær
honning

Salaten er meget enkel. Du skal blot vaske salaten smøre gedeosten på det ristet rugbrød og anret dem flot ovenpå salaten. Drys med blåbør og pinjekerner, slut af med lidt honning henover. Det er nok min yngling salat lige i øjeblikket da den har lidt af enhver smag og nok også fordi at jeg er en af dem der bare eeeelsker gedeost. 

Tak fordi i læser bloggen og gider at kommentere!

Bisous Jose

29 juli 2011

QUARANTE ET UN // 41

Fyrre faste læsere, og så lige plus én. Tusind tak for alle jeres fantastiske kommentarer og til jer der bare i det hele taget læser med, vi værdsætter virkelig hver enkelt af jer!
Bisous Jose et Chris :-)

27 juli 2011

SAINT TROPEZ





I går var vi i Saint Tropez, som hver tirsdag og lørdag har et kæmpe marked med alt fra smykker til mad. Der er intet som et marked der kan få én til at komme i fransk stemning. Vi kom også forbi verdens fineste café der hed 'CasaCri' hvor man sad ude i en baggård under vindrueplanter og bagende sol. Den var indrettet i lækker fransk interieur med store flotte billeder på væggene. Vi kan ikke helt lægge skjul på at vi virkelig gerne vil åbne en café når vi bliver ældre, men der kommer nok til at gå lidt tid da vi jo kun er 14 år ;-) Håber I nyder ferien!
Bisous Chris et Jose!
P.S vi opdagede lige at http://blog-land.dk/ havde lavet en rigtig fin artikel om vores blog, hvor blev vi dog bare glade! Tjek den ud HER

25 juli 2011

MELONS ET FRAMBOISES // MELON OG HINDBÆR

Jeg kan ikke rigtigt lide frugtyougurt - jo mindre den er hjemmelavet. Det er den mest simple måde at lave yougurt med smag på, helt uden sukker, og så er den meget friskere end dem du køber i butikkerne. Frosne hindbær tøes op, moses let med en gaffel og blandes med græsk yougurt 2%. Her nydt med honningmelon.
Bisous Chris

24 juli 2011

NOUS APPRÉCIONS LES VACANCES // VI NYDER FERIEN



Undskyld at der er så stille på bloggen, men I holder vel også ferie derude? :-) Vi er nu begge i Frankrig, så det bliver nok ikke rigtigt til regelmæssigt blogging, men vi vil da holde jer opdateret en gang i mellem, vi lover at det nok skal blive bedre når vi er hjemme igen.
Bisous Jose et Chris

20 juli 2011

FRUITS ET LÉGUMES // FRUGT OG GRØNT





Undskyld at bloggen har været så stille de to sidste dage, men jeg var hos min mormor der bor på Langeland, uden trødløstinternet. På vej derover var der et frugt og grønt market hvor jeg lige måtte bede min mor om at holde ind. Vi endte med at købe cherry tomater, blomme tomater, kirsebær og 3 liter frisk æblemost. Vi ville egentlig også have købt rabarber og lidt andet, men vi var ikke sikre på om det ville holde til vi kom hjem til Sjælland igen. Jeg elsker markeder, virkelig, så jeg kan slet ikke vente med at komme afsted til Frankrig :-)
Bisous Chris

18 juli 2011

UN TRIO JAUNE // EN GUL TRIO

Inspireret af mangoens flotte farve, kom denne ret. Det nederste lag er ris kogt med gurkemeje, det giver massere farve, og en ikke så kraftig smag, hvilket jo er meget fint.
Til andet lag skal du bruge (ret til 4 personer):
650 g kylling
2 porre
2 løg
2 fed hvidløg
½ citron
Chilipulver, karry og gurkemeje efter behov

Start med at snit løgne fint, skær porrene i ringe og skær kyllingen i tern. Varm olie op i en wokgryde eller en gryde med tyk bund og svits løgne, tilsæt derefter kylling, og efter lidt tid presset hvidløg. Derefter tilsættes porre, citronsaft og krydderier efter behov. Lad det simre til kyllingen er klar, og smag til med de forskellige krydderier og eventuelt salt og peber.

Toppingen består af frisk mango i tern og cashewnødder tørristet på panden. Nyd varmt og med naanbrød til.
Bisous Chris

17 juli 2011

GRILL DANS LA PLUIE // GRILL I REGNVEJR





Her forleden var min familie og jeg ved 'Frederiksdal Fribad' ved Furesøen som er en slags grillbuffet, det er ikke rigtig noget vildt og virkelig spændende, men det var simpelt, lækkert og så havde de massere at vælge i mellem, desværre var vejret ikke helt med os, men det var virkelig hyggeligt alligevel og grillen havde de heller ikke gemt væk :-)

Bisous Chris

COPINES // VENINDER










Jeg havde aftalt med 3 af mine gode veninder at de kunne komme forbi til aftenhygge. Vi startede med ristet rugbrød med rød pesto og rucola, og en drink med hyldeblomst, boblevand og frosne jordbær. Til forret var der gazpacho (LINK) som jeg har lavet før, til hovedret lavede jeg italiensk salat som jeg også har lavet før (LINK), virkelig simpel og lækker, og friskbagt brød der var virkelig let at lave: 200 g speltmel, 300 g hvedemel, 25 g gær, 3½ dl vand og ½ tsk salt, opløs gæren i noget af vandet, derefter tilsættes melen, salt og resten af vandet, lad det hæve i 1 time, del dem i 4 små flutes og bag dem til de er lysebrune og sprøde. Til dessert lavede jeg cappucino kage med massere af friske bær: - (Fra Altfordamerne)
Bund:
180 g hvedemel
75 g sukker
30 g fint hakkede mandler
90 g koldt smør
1 nip salt
1 æg
Creme:
125 g hvid chokolade
125 g mørk chokolade
1½ dl piskefløde
2 tsk nescafé
Topping:
1 dl piskefløde
1 spsk flormelis
Endvidere: 
Friske bær - en masse

Bland mel, sukker, salt og meget finthakkede mandler sammen i en skål. Skær smørret i små terninger, og smuldr dem i. Saml dejen med lidt æg. Ælt den hurtigt, så den er sammenhængende. Det er forskelligt, hvor meget æg den har brug for for at samles. Stil den koldt i ½-1 time. Rul den ud mellem 2 stykker bagepapir. Læg dejen i en lagkageform (eller en lav, tynd tærteform) med det ene stykke bagepapir i. Tryk dejen til i kanten, og skær den lige. Prik bunden med en gaffel. Bag den midt i ovnen ved 190° i 20-25 minutter. Køl den helt af. Lav cremen imens: Bræk chokoladen i små stykker, eller hak den fint. Varm fløde og Nescafé op i en gryde, og rør chokoladen i. Rør, til det er smeltet og er en glat masse. Hæld cremen i tærtebunden, og stil den i køleskab i 3-4 timer eller til næste dag. Pisk resten af fløden til skum, og vend flormelis i. Fordel det over tærten, og pynt med masser af friske bær. 


Bisous Chris!

16 juli 2011

PASTÉQUE, ABRICOT ET Á LA MENTHE // VANDMELON, ABRIKOS OG MYNTE

Beklager virkelig at der ikke kom et blogindlæg som jeg lovede, som nu er en hel uge siden (ups). Men lige pludselig var internettet meget ustabilt og det gik hele tiden, så jeg har slet ikke kunne overføre billeder eller nå at poste et indlæg før det røg (nettet altså). Jeg er ikke engang sikker på om jeg når at poste det her indlæg heller, men nu prøver jeg sku lige alligevel.

Forleden dag købte vi en kæmpe vandmelon på 10 kg eller noget. Og det var lidt svært at få spist hele den op inden den blev dårlig. Så vi lavede en frugtjuice (uden frugtpresser, men med en blender), og så puttede jeg bare lidt forskelligt af det frugt vi havde i. Det er intet andet en frugt, intet juice eller noget tilsæt. Kun frugt! (det lyder lidt som de der Juice reklamer, haha)

Du skal bruge:
1 halv vandmelon (af almindelig dansk størrelse)
5 små abrikoser
1 Banan
Lidt revet ingefær
1 Nektarin eller Fersken
Mynthe

Blend det hele og servér!

Bisous Jose

14 juli 2011

PIQUE-NIQUE // PICNIC





For et lille stykke tid siden holdt vores veninde K, Jose og jeg picnic i dyrehaven Vi lavede en kæmpe skål asiatisk kålsalat, købte jordbær og fandt et tæppe frem, hvorefter vi smuttede ud i skoven for at nyde maden i den herlige sol - som gerne snart må komme igen.
Bisous Chris

13 juli 2011

COUSCOUS ET PRUNES // COUSCOUS OG BLOMMER

En virkelig enkel couscous salat med blommer, mynte og mandler. Sommerligt og friskt - så bliver det ikke nemmere. Igen fra 'Prepped' - dog med ændringer :-)
Bisous Chris

12 juli 2011

UNE SOIRÉE AVEC DE LA LAVANDE // EN AFTEN MED LAVENDEL




I London købte jeg en ret fantastisk kogebog der hedder "Prepped" og som er skrevet af Vanessa Kimbell. Den indeholder blandt andet mange opskrifter med lavendel. Jeg havde aldrig rigtig tænkt over at bruge lavendel i mad, så det måtte afprøves, og resultatet var virkelig lækkert! Og nu glæder jeg mig endnu mere til at komme afsted til Sainte-Maxime som ligger i Provence, hvis kendetegn er de smukke lavendelmarker. Rigtigt findes der en madlavendel som giver ekstra meget smag hvis navn på latin er Lavandula Augustifolia, men jeg havde kun de normale, som ses på det øverste billede, men det fungerede altså også rigtig fint. Aftens menu bestod af Laks bagt med lavendel, brød med brie og lavendel honning og en bulgur salat.

Bisous Chris

11 juli 2011

HINDBÆRSNITTER



Jeg håber I nyder sommeren, selvom vejret måske gør det lidt svært, lad os håbe på mere sol og varme så vi kan holde flere grill aftener udenfor. I dag lavede min bror (ham på billedet) og jeg hindbærsnitter efter en opskrift fra Meyers. De blev vildt sprøde og friske, og er helt sikkert værd at bruge en dag i sommeren på at lave. Til snitterne skal du bruge:
375g hvedemel
200 g flormelis
60 g mandelmel
Kornene af ½ stang vanilje
275 g smør
1 æg
400 g optøede hindbær - (i opskriften bruges 300 g hindbær marmelade, men de optøede hindbær gør dem - i følge mig - både mere friske og sunde)
1 æg til pensling
Grov demara rørsukker eller perlesukker til pynt

Kom hvedemel, flormelis, mandelmel og vaniljekorn. Bland det sammen og skær smørret i mindre stykker. Tilsæt ægget og pisk dejen hurtigt sammen, så den bliver ensartet. Del dejen i to lige store portioner og rul den ene halvdel ud mellem 2 stykker bagepapir så den bliver ca. 3 mm tynd. Gør det samme med den anden, og læg dem i køleskabet, hvor de kan ligge helt fladt i ca. 30 min. Forvarm ovnen til 190 grader. Tag den ene dej ud og fjern det øverste stykke bagepapir. Læg den over på en bageplade og pensl med et pisket æg i kanten. Fordel de optøede hindbær (der forinden er most groft) i et jævnt lag med en paletkniv. Tag den anden dej ud af køleskabet og læg den forsigtigt oven på hindbærlaget. Start med at trykke let i midten og derefter rundt i kanten så der ikke er luft mellem lagene. Pensl det øverste lag med ægget og strø med perlesukkeret. Sæt kagen i ovnen og lad den bage i 25 minutter indtil overfladen er gylden. Tag kagen ud og lad den køle helt af på en rist. Skær til sidst kagen i passende stykker og nyd den med venner og familie.
Bisous Chris

10 juli 2011

RETOUR // HJEMVENDT

Hej søde læsere, så er jeg hjemme fra London igen. Det var en vildt god tur, med massere gode oplevelser, dog mindre rare madoplevelser, så jeg glæder mig til jeg skal til Syd-frankrig om 2 ugers tid, de laver helt fantastisk mad. Jose er jo stadig afsted, og vil være det et godt stykke tid, så de næste par uger vil jeg forsøge at holde jer underholdt med opskrifter og hvad der ellers hører til. Det var helt fantastisk at komme hjem til kirsebær, hindbær, rabarber og solbær fra haven, det er noget af det allerlækreste ved sommeren - alle de lækre friske råvarer. Jeg vil vænne tilbage i morgen med et ordenligt indlæg.
Bisous Chris